I gamle dage

Før beplantning og anlæg

Nykøbing fik i 1460 en fyrstelig gave - kong Christian den Første forærede købstadens borgere i alt 800 tønder land. 

Det var jorder som i endnu ældre tid hørte til landsbyen Vettels - der forsvandt i tidlig middelalder ligesom nabobyerne Venners, hvor jorderne mod syd tilfaldt klosteret, senere herregården Dueholm, og Rolstrup. 

De 800 tønder land var fordelt på Indmarken, de højtliggende jorder lige nord for byen, Kæret, Grønmarken og Udmarken - samt Øren.


Borgerne indgik aftale om beskyttelse mod salg til udenbys folk. Hver gård i byen  blev tillagt to bestemte lodder, en i Indmarken, en i Udmarken. De tilhørte gården og skulle følge den ved salg. Kæret og Grønmarken blev brugt i fællesskab, der først blev ophævet i 1824. Herefter var de enkelte englodder fordelt på og drevet af de enkelte gårde i byen.


Kun Øren blev ikke udskiftet og opdelt i privatejede jordstykker. Den er fortsat byens fælles eje - fælled.


Området er ikke frugtbar agerjord. Det var mager jord, der indtil ca. 1880 var hede på de højeste steder, strandeng på vestsiden. 

Var det ikke værd at opdyrke, bortset fra en smule rug, gav det så meget anden.

Som fælled blev det anvendt til græsning for kreaturer og får og til lyngslet.


Østsiden er højest liggende og her gik vejen - ligesom nu  - i fortsættelse af Østergade til Ørodde.

Her lå fra slutningen af 1500-tallet en vejrmølle.


I 1700-tallet eksercerede en garnison på Øren.


Vejen førte ikke kun ud på fælleden men helt til sydspidsen.

Derfra var der indtil 1872-73 rofærge til Grønnerup i Salling.


I området langs vejen hentede Nykøbings borgere sand og grus

- sporene heraf ses i dag som huller i skovbunden.

I 1850´erne annoncerede myndighederne mod uindskrænket materiale-hentning, man var nervøse for, at odden skulle blive overskyllet og brudt, og bugtens og Havnens læ mod øst blive ødelagt.


Ved oddens spids var der også drættested - i hvert fald fra 1700-tallet frem til omkring 1920 - for sildefiskeri med landdragningsvod samt stejleplads.


I 1886 anlagde DSB en bro - "nødhavn" - for dampfærgen Nykøbing-Glyngøre og opsatte et fyr.

Området med den ældste beplantning ligger mellem Havbakkerne, den højtliggende Indmark, og den gamle strandvold, som Østergade løber på. Den nuværende strandvej var strandeng indtil 1940´erne. Denne grønne forbindelse mellem byen og Øren er præget af at være lavtliggende, en mængde kildevæld findes i bakkerne og vandet løber herfra ud til fjorden. Ret sumpet til tider.


Østergade er en gammel vejforbindelse mellem by og markjorder.

Østenden var længe uden megen bebyggelse - her lå indtil o. 1850 et avlsbrug og rebslageri med jordtilligende på begge sider af Østergade og på de højtliggende bymarker. Den ejendom blev overtaget af gartner Adolph Lassen, der hertil flyttede gartneri og planteskole, grundlagt 1839. Gartneren fik stor betydning for byens grønne anlæg og plantningen.

Herom mere, se Anlægget

Tegning af Milton Jensen, o. 1887

Gartner Lassens jord ved Østergade, fotograferet fra villaen, nu Børnehaven, o. 1895.

Nedenfor kirken - udfor gartneriet - ligger Roklubbens første bådeskur med bro. 

På vandet en opmudringsmaskine.