Anlægget

Øerne og kanalen

Medlemmerne af 17. Februar Foreningen af 1852 tog initiativet - som til så meget andet. Allerede den 26. april samme år fik dannede de en ny forening med det formål at forskønne omgivelserne i almindelighed – men særligt at pleje og udvikle Plantagen: Forskønnelsesforeningen.

Foreningen ryddede straks op og forbedrede den eksisterende beplantning.

Fra begyndelsen rettede den også sin opmærksomhed på området ved enden af Østergade. Det var dengang et sumpet område, der beskrives som ”et uhyggeligt morads”, og det tilhørte gartner Lassen. Han blev sammen med pastor Larsen og lærer Søgaard valgt til den første komite. Gartner Lassen forærede området til byen.

Nu begyndte arbejdet med at forvandle området til et kanal- og øparti. Den første ø var færdig i 1856. Kommunalbestyrelsen forhøjede sit tilskud, og fra byens borgere indkom frivillige gaver rigeligt i form af penge og arbejdskørsel.

I de følgende år lagde mange mennesker et stort arbejde i plantningen.

Her skal nævnes:

• Købmand C. J. Hinding, der 1863-1869 var en hovedkraft i komiteen, samt 1869-1874 formand for byens plantageudvalg.
• Distriktslæge A. C. Faartoft, der 1875 blev optaget i udvalget og forblev her i 30 år. Han kom især til at varetage vedligeholdelsen af ø-partiet. Han afsluttede anlægsarbejdet 1876 med den fjerde og sidste af øerne.
• og sparekassedirektør Fr. Bang, der bl.a. blev formand for den nye Forskønnelsesforening af 1888, og som fik meget stor betydning for anlæggets vedligehold og udvikling.

Adgangen var i de første årtier begrænset: Borgerne kunne hos byens kæmner købe nøgle og dermed adgang til anlægget – det kostede to kroner om året. Begrundelsen var, at den unge beplantning skulle beskyttes. Der blev adgang for alle om søndagen, så var der opsynsmand til stede.

Adgangen blev helt fri for alle hver dag en gang i første del af 1900-tallet.