Fra begyndelsen

Christianslund - Den bette skov

Nykøbing 1860 - Udsnit af C. C. Mansas kort i Trap Danmark 1. udg.

Der er nu taget fat paa at rydde Pladsen, hvor Stiftelsen skal ligge, og mange af Træerne i den lille Skov maa bide i Græsset, kunne man læse i Morsø Avis den 22. januar 1915.

Den skov, der nu blev "taget hul på" var den ældste del af Nykøbing Plantage - forløberen for det grønne område, der i dag findes på Øren og Ørodde.

Stiftelsen, der skulle bygges, var M. C. Holms Stiftelse.

Den ældste plantning strakte sig fra Nørregade til den nuværende Tingvej, hvor vi i dag har M. C. Holmsgade og Emilievej. Nær Nørregade stod "en prægtig Lind, der altid har været holdt Hævd over, og som gør sig overlegent gældende mellem sine langt yngre Omgivelser". Lindetræet var efter sigende det første træ i skoven og plantet i 1818 af provst Caspar Schade, der var initiativtager til anlægget.

Den unge plantage havde været byens stolthed. Her fejrede man i 1831 kronprins Christians (senere Chr. 8s) besøg med fest. Efter ham blev plantagen kaldt Christianslund, men det navn gik i glemmebogen. Derimod husker byens ældste indbyggere endnu det navn, det blev til i daglig tale: "Den bette Skov".

Planteskoleejer Oscar Bang mindedes senere skoven, som en lund med store skyggefulde træer... Nord for lunden var der en ret stejl skråning, som afog i højde mod vest. Da der var ret god plads mellem træerne og en åben plads i midten, var der her en herlig tumle- og legeplads for byens ungdom, hvor der blev spillet cricket, pind og holdt fest.

Da den nord for lunden beliggende Stausholms Mark og grusgrav blev indrettet til Dyrskueplads, blev også "Den bette Skov" på selve dyrskuedagene benyttet til udstilling af svin og fjerkræ, som her kunne være i skygge og indgangen til pladssen foregik gennem skoven.

Østfor, hvor nu Badmintonhallen (Emilievej) ligger, var der en dam på "Tyreng", som man sagde var bundløs, og fra denne løb syd for lunden en åben grøft helt ud til Kanalerne. 

Fra 1850 og knap 100 år frem voksede Nykøbings indbyggertal voldsomt - fra ca. 1400 personer til omkring 9000. Det betød øget bolig- og institutionsbyggeri, der bredte sig udover de gamle bygrænser til landsognet og markjorderne. Også den ældste del af skoven måtte vige for anlæg af Skovvej, Emilievej og M. C. Holmsgade, for De Gamles Hjem, Ting- og Arresthuset, for Stiftelsen.