Anlæggets enkelte elementer

Øerne

Ved omdannelse af sumpen 1852-76 blev skabt i alt fire øer. De fik navnene Svaneøen, Bassinøen, Blomsterøen og Faartofts Ø.

Da sidstnævnte var færdig i 1876 fejrede man begivenheden ved at rejse en flagstang på en lille høj på øen. Senere blev svanerne flyttet hertil. Der var lysthus på denne ø.

Via broer var der adgang til tre af øerne.

Nykøbing var stolt af sit Anlæg, og viste det gerne frem. Billedet er fra kongebesøget 1913, første gang kong Christian X og dronning Alexandrine besøgte Mors. Da kongen gik ud gennem lågen, sagde han: ”Den kunne tåle at være højere”.

Kanalen

Kanalen afvander området – men den mudrer også til. Derfor må den indimellem opmudres. Det blev den bl.a. i 1920, hvor dyndet dels blev kørt på Kvaiborgs eng, hvor der nu er sportsbaner, dels blev brugt til jordforbedring i plantagen. Omkring 1950 blev foretaget en ny opmudring – herfra stammer billedet af trillebørene.

I dag kan sagen klares med maskinkraft.

Broerne

Der er fire broer i Anlægget. De var hvidmalede træbroer fra begyndelsen, at dømme efter de ældste billeder. To af broerne er adgangsbroer fra Plantagen. De var oprindelig bygget med en slags portal med høje låger i. De to øvrige broer var af en ganske enkel og harmonisk konstruktion med ”krydser” under gelænderet. En på én gang solid og romantisk havestil.

Broerne blev omkring 1980 udskiftet med brunmalede broer i en noget kedelig facon. De trængte efter nogle årtier hårdt til udskiftning.

I 2016 skænkede Inge og Asger Mathiassens Fond midler til opsætning af nye gedigne broer, istandsættelse af bænke samt en skulptur til Anlægget. De nye broer er bygget i samme stil som de ældste og harmonerer med anlægget og dets historie. De er umalede i vejrbestandig, stærkt Azobé-tømmer.

Rækværket

Langs vandet er opsat rækværk, så gæsterne ikke uden videre falder i vandet. Som børn regnede vi dog med, at de var opsat for at hindre svanerne i at bide os i tæerne.

Hvornår det blev sat op vides ikke, men det har i mands minde altid været et ret simpelt, træstolper med overligger. Fra engang omkring 1960 med trådnet under. På de ældste billeder ses skrå stolper med to rækker tråd.

Lysthuset

Da Anlægget kunne tages i brug blev der også rejst et lysthus, som ses på billedet. Det var egentlig en lille åben træpavillon, hvor den medbragte proviant kunne nydes. Den stod på Faartofts Ø. Der var også en lille hytte med fyrsted, så kaffe og the kunne brygges på stedet.

Billedet er fra omkring 1900 – som det ses, var der også hvidmalede bænke i Anlægget dengang. I det hele taget er det vigtigt, at der er bænke, så man kan sidde stille en stund, nyde udsigten og hvile benene. Bænke med gavle og byvåben, støbt på Morsø Jernstøberi, har også stået rundt om på Øerne.

Det vides ikke, hvornår det gamle lysthus blev taget ned. Omkring 1980 rejstes en slags hytte i ”A-form” i brunmalet træværk med borde og bænke i. Den stod også på Faartofts Ø tæt ved Svanehuset.

Svanehuset

Svanehuset blev opført 1903. Det var den sidste rest af det gamle hvidmalede træbyggeri – og det blev desværre fjernet for nogle år siden, i sidste del af 2005. Det var et lille sekskantet træhus, hvidmalet med et lille vindue og med tagpap på. Det stod på Faartofts Ø ud mod midterkanalen.

Her boede svanerne! De har heller ikke været her de senere år, mens der stadig er ænder. Det har været og er en kær fornøjelse for mange af byens yngste, og sikkert også ældre, at være ”ude for at fodre svanerne” og se unger og ællinger.

Springvand

I midterkanalen var et springvand. Figuren blev bekostet af Forskønnelsesforeningen, og rørlægningen af Jernstøberiets direktør

K. E. Messerschmidt, der boede i den villa i Østergade, der nu rummer Børnehaven. Vistnok var det fra 1903.

Det første springvand var en slags gejser på en lille ”klippe”. Senere var det en drengefigur, en putti, herpå kendes ikke årstal, ej heller for hvornår den er fjernet, men den var her endnu omkring 1980.

I forbindelse med den seneste istandsættelse af Anlægget blev et nyt springvand installeret.

Beplantning og blomsterbede

Til det romantiske anlæg hørte naturligvis den rette beplantning med træer og blomster. Provst Vilhelm Hansen beskrev det sådan i 1902: ”Øerne med deres Blomster, Buske og enkeltstaaende Træer og med de irisbevoksede Bredder og Kanalerne med de hvide Nøkkeroser danner et meget smukt og venligt Billede og plejes med særlig Omhu”.

Senere sørgede skovfogeden og hans folk for, at en del runde bede på de tre øer blev plantet til med sommerblomster med mere hvert år. Den del blev siden ”beskåret og rationaliseret”. Men i dag plantes flerårigt, så man igen får indtryk af et haveanlæg uden at det bliver for arbejdskrævende i pasning – og der er også blomster i bede igen.

Mindestenen

Den lille mindesten står på den midterste af øerne, ud for Østergade, lige ved broen. Den har oprindeligt stået et andet sted i plantagen, for den blev rejst til minde om kronprins Christians (senere Chr. 8) besøg i Nykøbing og plantagen i 1832, altså før øerne blev anlagt.

Mindestøtten forsvandt nogle årtier senere – og var væk længe. Så dukkede den op fra kanalen ved opmudringen i 1920. Og Frederik Bang sørgede for, at den blev opsat på nuværende sted.

Bogstaverne trænger til at blive trukket op, men vi kender inskriptionen, så det er ikke umuligt.