Grunden - og afgrænsningen

                   Nykøbings grønne yderred

Ørodde er en krumodde - spidsen krummer ind mod land.

Den er vokset frem på grund af materialetransport og vokser stadig mod sin fri ende. Transporten foregår ved bølgernes skrå indløb med op- og tilbageskyl. Bølgerne drejer rundt om oddens ende og fører sand og grus med sig. 

Fra "By og Ø" - Kort af Per Vegger og Per Boe Andersen

Ved Nykøbing er det oprindelige maritime forland hævet havbund fra stenalderen. Ovenpå den gamle strandeng er i århundredernes forløb sket opfyldning af opmudring og affald.

Odden beskytter bugten mod øst og den naturgivne havn ved åløbet, som Nykøbing voksede op ved fra 1200-tallet. Ørodde er Havnens yderred.

Navnet Ørodde bruges idag om hele tangen - egentlig er det kun den sydligste ende, der er "odde".

Det nordligste bredeste stykke land blev førhen betegnet Øren.

Et øre eller ør betegner en lav sandet eller gruset strandbred, som stikker frem i søen eller rager op over den.

Øre som betegnelsen for et fremspringende kystlandskab - en halvø eller odde findes i mange danske stednavne, både som for og efterled - f.eks. Øresund eller Skelsør. Nogle steder er det blevet til -er som i Gedser.

Det findes i oldnordisk som aurr = strandgrus og og eyrr = sandet eller gruset strandbred.

Området Øren med Ørodde er på ca. 80 tdr. land, en del af Nykøbing Købstads Markjorder, afgrænset fra Indmarken mod nord af Porsdige - det nuværende Pavillonvej.

Til området hører også stykket nedenfor de gamle fjordskrænter Havbakkerne mellem Indmarken og Østergade, Anlægget.

Vettelsør er det gamle navn for området. Det har været Nykøbings fælled siden 1460.

Om den historie - se Det ældste